Livet er at sejle


Når jeg skal leve, tager jeg ud i det blå

Min lille båd

Jeg elsker mine børn, men min båd er på mange måder også mit lille barn. Nu har jeg haft den båd i tre år, og den er virkelig blevet mit kæreste eje. Hold op, hvor er det dog bare skønt at kunne sejle ud. Det er en helt ny livsstil for mig, og det har bragt livet tilbage til mig, siden jeg blev skilt fra min kone for tre år siden. Den dag, vi underskrev skilsmissepapirerne, skrev jeg også under på købspapirerne til båden.

Forkælelse

Ligesom jeg forkæler mine børn, forkæler jeg også min båd, og derfor har jeg købt en kapok madras til sengen i båden. Børnenes senge skal også snart have kapok madrasser, for de er jo både super gode og klimavenlige. De gamle madrasser trænger også i den grad til at blive udskiftet. Det er bare lige et spørgsmål om at finde de rigtige mål. Jeg vil gerne have, at vi alle sover rigtig godt, når vi er ombord på båden, for jeg nyder at kunne give mine børn de oplevelser og den sunde livsstil det at være på vandet.

Limfjordens vande

Blæsten går så sandelig frisk over Limfjordens vande. Det måtte jeg sande en dag, jeg var ude at sejle med min nye kæreste, Abelone. Hun er en skøn pige, men hun kunne nok godt være lidt mere søstærk. Det kan man jo ikke se, når man dater en skøn pige, og jeg kunne da godt have ønsket mig en kæreste, der kunne klare lidt mere vind på vandet. Ikke desto mindre tager hun nogle gange med mig ud at sejle, men ikke når børnene er med. Jeg vil helst have de to ting for sig, for det er et helt andet liv, jeg har med børnene end det liv, jeg nu har med Abelone.

 

I sommers tog vi på en længere tur ud på Limfjorden, men det gik sgu ikke så godt med hende. Der var en voldsom blæst ude på fjorden i de dage, og hun knækkede og brokkede sig i eet væk. Fra nu af tager jeg kun på endagsture med hende. Så må vi se om forholdet kan holde til, at den ene er meget søstærk, og den anden er lidt af en landkrabbe. Mon ikke vi finder ud af det. Det gør folk jo, og man skal jo være villig til at indgå kompromisser. Man kan bare ikke få det hele i livet.

Lillebælt

Så var der straks mere roligt på Lillebælt, da jeg sejlede med børnene der i sensommeren. Fire dage var vi afsted, og vi nød det i fulde drag. Sikke en sol og sikke et sejlerliv! Jeg ville ikke bytte det liv ud med noget andet, og nu kan jeg også snart glæde mig over at få udstyret båden med gode og klimavenlige grønne materialer og produkter. så kan vi rigtig leve det gode og grønne liv ude i det blå. Er livet ikke bare herligt!